Eksekutive funktioner er kognitive processer i hjernen, der styrer og kontrollerer tanker, følelser og handlinger. Det er evnen til planlægning og organisering, evnen til skift i fokus fra en aktivitet til en anden, eller opgave til opgave, evnen til at holde fokus på og forstå en besked om, at løse en opgave, mens man løser den, samt impulshæmning og adfærdsregulering.
Central kohærens er den kognitive proces i hjernen som skal integrere detaljerne i fx opgaver til en større helhed; altså sammenhæng. Det er også denne proces hjernen anvender, i sociale sammenhænge, forstå ironi eller skifte perspektiv, fordi den kræver man kan se helheden.
Når et barn er i denne type af belastningsreaktion, som belastningsreaktion, mistrivsel og skolevægring er, kan mange færdigheder afvikles og de kognitive processor i hjernen kommer på overarbejde, heriblandt de eksekutive funktioner og central kohærens. Derfor arbejder vi i Alpha Huset med at få kortlagt barnets vanskeligheder og dernæst udvikle og træne disse.
Dette af to årsager; de eksekutive funktioner og den centrale kohærens anvendes for at kunne overskue/rumme en skoletime, en hel skoledag/skoleuge, et frikvarter, en fritidsaktivitet, en ændring i hverdagen i familien. Og for på den lange bane, at gøre barnet mere robust ind i teenage- /ungdomsår, hvor kravene til, hvad man skulle kunne navigere i og omkring stiger gradvist.
Alpha Huset tror på at styrke og træne barnets eksekutive funktioner og central kohærens skaber en bæredygtigt grobund for barnets videre udvikling og opvækst, uanset diagnoser eller ej, men det er nødvendige kognitive evner, som kræves i folkeskolen, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet på sigt og dét at kunne indgå og deltage i sociale fællesskaber.